Den menneskelige krop har omkring 3 millioner såkaldte ekkrine svedkirtler, som er ansvarlige for varmeafgivelsen og dermed beskytter kroppen mod overophedning. De sidder ved overgangen mellem læderhuden og underhuden. Men hvordan fungerer varmeafgivelsen helt præcist? Det er ganske enkelt. Den våde sved, som trænger ud gennem porerne, fordamper på vores hud, og der opstår en kølende effekt. Man taler også om fordampningskøling.
Svedproduktion er altså en livsnødvendig proces. Allerede ved energiomsætningen, når næringsstoffer forbrændes, opstår der så meget varme, at kropstemperaturen i kroppen egentlig burde stige med cirka et grad pr. time. Varme, fysisk anstrengelse og ophidselse kan yderligere få kropstemperaturen til at stige. For at alle disse faktorer alligevel ikke skal føre til overophedning af kroppen, producerer kroppen sved – vores naturlige og kropsegne kølemiddel.
Hos nogle mennesker producerer svedkirtlerne dog unødvendigt meget kølemiddel. De sveder kontinuerligt og meget kraftigt, uden at de for eksempel udsættes for særlig fysisk anstrengelse. De egentlige årsager og grunde til overdreven svedproduktion er mangeartede og ofte svære at fastslå.
Kraftig svedproduktion uden kendt årsag
Af endnu ukendte grunde producerer svedkirtlerne hos nogle mennesker oftere sved, end hvad der egentlig er nødvendigt i forbindelse med varmeafgivelse og energiomsætning. Man formoder, at en overfunktion af svedkirtlerne eller en overaktivitet i det sympatiske nervesystem, som styrer svedkirtlernes produktion, ligger til grund. De berørte sveder ofte i anfald og op til flere gange om dagen. Svedanfaldene begrænser sig som regel til bestemte kropsområder, som for eksempel armhuler, fodsåler, ryg, hovedbund eller pande. Hos nogle mennesker er selv små påvirkninger nok til, at kroppen begynder at svede. Hos andre opstår svedproduktionen pludseligt og uden nogen forudgående udløser. Også intensiteten af svedproduktionen varierer tydeligt: Forstyrrelsen spænder fra svedperler på panden og mørke svedpletter under armene til deciderede strømme af sved. De berørte oplever desuden som regel kun de ubehagelige svedanfald om dagen. Om natten har de ofte ingen gener.
Stress som udløser for kraftig svedproduktion
Stress og psykisk belastning regnes som en af hovedårsagerne til kraftig svedproduktion. I mildere form kender næsten alle dette fænomen: Når man er anspændt, ophidset eller nervøs, kan kroppen godt begynde at svede. Fugtige, rystende hænder og nogle få små svedperler ved hårgrænsen er her en helt normal reaktion fra kroppen på en stresssituation.
Hvis man derimod er under konstant pres, kan det også påvirke svedproduktionen. Mange mennesker, der lever med vedvarende stress, klager over pludselige svedudbrud, også om natten. En afgørende rolle spiller i denne sammenhæng psyken. Vedvarende stress påvirker det psykiske velbefindende negativt og kan blandt andet føre til depressive stemningsskift, søvnforstyrrelser og nervøsitet. På grund af den psykiske belastning udskiller kroppen derfor flere stresshormoner, som igen giver kommando til sveddannelse.
Hormonelle forandringer under graviditet og overgangsalder
Derudover kan hormonelle forandringer også være årsag til øget svedproduktion. Under graviditet eller overgangsalder er kraftig svedproduktion derfor ikke usædvanligt. Især i overgangsalderen klager mange kvinder over pludselige svedudbrud og øget svedproduktion. Man antager, at årsagen findes i det faldende østrogenniveau. Det forstyrrer den hormonelle balance, og kroppens varmeafgivelse fungerer unøjagtigt: Hjernen sender et kølesignal, selvom det egentlig ikke er nødvendigt.
Kraftig svedproduktion kan også forekomme under graviditet. Også her spiller kroppens hormonelle forandringer en afgørende rolle. Den kvindelige krop skal nu ikke længere forsyne ét menneske, men to med næring. Følgen er, at blodomløbet øges, og kropstemperaturen stiger. For at udligne temperaturstigningen og beskytte kroppen mod overophedning øges svedproduktionen. Den, der føler sig utilpas, kan modvirke det med let tøj af naturfibre og en bevidst, afbalanceret kost – men grundlæggende er der tale om en helt normal kropsreaktion.
Usund livsførelse
Ud over de netop nævnte årsager spiller livsstilen ofte også en stor rolle. For at modvirke kraftig svedproduktion bør man derfor først se nærmere på sin egen livsførelse. Bevæger jeg mig nok? Dyrker jeg motion? Spiser jeg sundt? Har jeg for meget stress? Alt dette er faktorer, der kan påvirke svedproduktionen. Ofte er det stærk mad, for meget kaffe eller alkohol, som sætter svedproduktionen i højt gear. Også overvægt er en hyppig årsag, for de overflødige kilo gør selv små bevægelser sværere, så kroppen reagerer allerede på små anstrengelser. Den, der alligevel sveder unormalt meget trods en sund livsførelse eller mærker en ændring, kan søge råd hos sin praktiserende læge eller hudlæge.
